Skrevet af Ditte Dahl Lisbjerg. Adfærdsbiolog med speciale i colobusaber (C. angolensis og P. gordonorum).
Det hører til sjældenhederne, at man finder en helt ny abeart. Derfor er det for mig en stor nyhed, at der er beskrevet en ny art colobusabe fra regnskovene i den østlige del af D. R. Congo. Den nye art har fået navnet Colobus congoensis.
I perioden 1998-2021 var jeg selv på flere feltture for at studere colobusaber. Først som specialestuderende, og senere fik jeg mulighed for at tage med i felten med den verdensberømte primatolog Thomas T. Struhsaker – som er den største autoritet på specielt rød colobus.
Den nye art tilhører slægten Colobus, som kun findes på det afrikanske kontinent. Colobusaber er højt specialiseret til en bladædende levevis og har en flerkamret mave, hvor bakterier fermenterer og nedbryder plantematerialet. På den måde kan colobusaber udnytte blade som føderessource – lidt på samme måde som køer kan udnytte græs.
Afrika rummer tre slægter af colobusaber: De røde colobusaber (slægten Piliocolobus) 17 arter, og olivencolobus (slægten Procolobus) 1 art, og de sort-hvide colobusaber (slægt Colobus), som med beskrivelsen af Colobus congoensis, nu tæller 6 arter.
Slægterne hører til familien Cercopithecidae, som blandt andet omfatter marekatter, makakker og bavianer – som mange vil kende fra safari-ture. Inden for familien placeres de i underfamilien Colobinae – de bladædende aber. Her finder man også asiatiske grupper som langurer og næseaber.
Colobusaberne er alle knyttet til livet i trætoppene og er karakteriseret ved deres reducerede tommelfinger. Navnet Colobus stammer fra det græske ord kolobos, der betyder “afkortet”, og henviser til den stærkt reducerede tommelfinger, som hos colobusaber kun fremstår som en lille stump.
Den nye arts nærmeste slægtning er den sorte colobus, Colobus satanas, som lever mere end 1.200 kilometer mod vest. Genetiske, morfologiske og akustiske analyser peger alle på et nært slægtskab mellem de to arter. I det samme område lever også C. angolensis en sort-hvid colobus med stor udbredelse.
Kort fra: https://doi.org/10.1371/journal.pone.0349857.g001
Den nye art adskiller sig fra sort colobus ved blandt andet at have karakteristiske orange-cremefarvede tegninger omkring mund og næse i et ellers sort ansigt. Arten er desuden forholdsvis lille sammenlignet med andre medlemmer af slægten.
Zoologerne fremhæver også artens adfærd. Hvor andre colobusaber som fx C. angolensis hurtigt forsvinder gennem kronetaget ved menneskelig forstyrrelse, vælger C. congoensis ofte blot at søge højere op i trækronerne og derfra observere den potentielle trussel. Dog har jeg selv oplevet C. angolensis, sidde stille i stedet for at flygte – så nærmere studier vil vise hvor karakteristisk dette træk er.
Arten har desuden en særegen vokalisering, som adskiller sig fra andre colobusaber. Både C. angolensis og C. guereza har en mere langtrukket og rullende vokalisering – lidt a la en knallert. Det har jeg selv oplevet både i Kenya og Tanzania. Netop vokaliseringer bruges ofte som et vigtigt værktøj til at adskille arter det levet i tæt skov. Da dyrene er afhængige af kald for at vide hvor grupperne er, er netop lyden et vigtigt og konservativt karaktertræk . Hos C. congoensis understøtter analyser af vokaliseringen også konklusionen om, at der er tale om en selvstændig art.
Vokaliseringen kan høres her. Lyder lidt som C. angolensis og andre Colobus arter, men distinkt kortere. Video optaget af Bernard Bonanga, CC-BY 4.0
Historien om C. congolensis begyndte allerede i 2008, da forskere fotograferede en sort abe, som ikke kunne identificeres ved hjælp af eksisterende feltguider. I årene efter blev der gjort flere observationer, og efter analyser af blandt andet morfologi, genetik og vokalisering kunne forskerne fastslå, at der var tale om en hidtil ubeskrevet art.
Historien viser også, at det kan tage lang tid at få bekræftet at der faktisk er tale om en ny art under vanskelige felt-forhold, da det i de svært fremkommelige skove, kan være svært at finde og komme tæt nok på til at indsamle den fornødne information. Det var lidt samme situation da danske biologer (omkring 1997) først så og hørte, hvad der senere skulle vise sig at være Kipunji mangabey, en art som så først blev beskrevet videnskabeligt i 2003.
Fundet understreger, at det store regnskovs-kompleks, Congo-bassinet, fortsat rummer zoologiske overraskelser – selv inden for en af de bedst kendte grupper af afrikanske aber. Seneste afrikanske nye abeart var Lesula aben (beskrevet i 2012), der også blev fundet i Congo-bassinet.
Det lokale navn for den nye abe er ‘Likweli’ der angiveligt skulle betyde noget i retning af ‘den der ryster grene’ hvilket svarer meget godt til adfærd jeg har observeret hos andre colobus aber, fx rød colobus (P. gordonorum) der kan finde på at ryste grenene når de vil true eller afskrække fx en prædator som Afrikansk høgeørn, Aquila spilogaster.
Feature billede Junior Amboko, CC-BY 4.0
Kilder:
Original artikel i Plos one: https://doi.org/10.1371/journal.pone.0349857
BBC historie https://www.bbc.com/news/articles/c15y5wgj4x8o
Discover Wildlife: https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/colobus-congoensis-congo