Nu skal der skrives indlæg til sommernummeret af Habitat.
Temaet for dette nummer er klimaforandringers påvirkning på biodiversiteten – det man allerede kan se og opleve, fx iagttagelser af ændringer i dyrs levesteder og udbredelse.
Som altid er der også plads til andre emner. Har du en god historie om natur, dyreliv, biodiversitet og/eller naturbevarelse, så hører Habitat-redaktionen meget gerne fra dig.
Et indlæg til Habitat kan også være noget andet end en ”traditionel” artikel – det kan fx være en nyhed om events, konferencer eller forskningsresultater, nyt om personer eller organisationer, en bogudgivelse eller -anmeldelse, eller det kan være en kronik, der udtrykker skribentens holdning til et aktuelt emne (inspiration kan fx findes i Habitat #32 i kronikken om det juridiske natursyn).
Skriv et indlæg, artikel, notits eller nyhed og send din tekst og illustrationer til redaktionen på red@dzs.dk senest d. 1. april 2026.
Hvis du vil skrive et indlæg, må du meget gerne give os et praj om det så snart som muligt, inkl. indlæggets ”arbejdstitel” og info om evt. medforfattere.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte redaktionen på red@dzs.dk.
Se vores vejledning til artikelskrivning
Mange vilde hilsner fra Habitat-redaktionen

