Sabelantilopen er tilbage

For ti år siden blev de første sabelantiloper sat ud i det centrale Tchad. I dag lever mere end 600 dyr frit i Ouadi Rimé–Ouadi Achim-reservatet, og arten er nu opgraderet fra ”Uddød i naturen” til ”Truet” på IUCN’s røde liste. Det er et af de få eksempler i verden på et stort pattedyr, der er bragt tilbage fra udryddelse i naturen.

Baggrund

Sabelantilopen (Oryx dammah) er en ørkenantilope tilpasset et liv på græssletterne i Sahel og i kanten af Sahara. Den levede tidligere i store, vandrende flokke over store dele af Nordafrika og Sahel.

I løbet af det 20. århundrede forsvandt bestandene. De primære årsager var ureguleret jagt og tab af levesteder, bl.a. som følge af øget husdyrhold. I Tchad forsvandt arten i 1980’erne, og i 2000 erklærede IUCN den officielt uddød i naturen.

Arten overlevede kun, fordi der fandtes dyr i zoologiske haver og avlscentre uden for Afrika.

Genudsætningen

Projektet er et samarbejde mellem Tchads regering og Environment Agency – Abu Dhabi (EAD), og med NGO’en Sahara Conservation som gennemførende partner i felten. Strategien blev udviklet fra 2008, og aftalen om genudsætning blev underskrevet i 2014.

Fundamentet er den såkaldte ”World Herd” i Abu Dhabi: en avlsbestand sammensat af dyr fra over 220 zoologiske haver og avlscentre verden over. Dyrene blev udvalgt på baggrund af genetiske analyser for at sikre størst mulig genetisk variation og undgå en flaskehals i den nye vilde bestand.

I marts 2016 blev de første 25 dyr fløjet fra Abu Dhabi til Tchad. De blev først holdt i en stor indhegning med naturlig vegetation for at akklimatisere sig, før de blev sluppet fri. Alle dyr fik GPS-satellithalsbånd, og moniteringen blev varetaget af bl.a. Smithsonian Conservation Biology Institute og Zoological Society of London sammen med et tchadisk rangerhold. Den første kalv født i naturen kom allerede måneden efter den første udsætning.

Resultater efter ti år

  • Over 380 dyr er i alt overført fra Abu Dhabi og sat ud i reservatet.
  • Over 500 kalve er født i naturen.
  • Den vilde bestand tæller i dag omkring 600–650 dyr (Sahara Conservation angiver over 650 medio 2026).
  • I december 2023 blev arten opgraderet fra ”Uddød i naturen” til ”Truet” (Endangered) på IUCN’s røde liste – som en af de første arter nogensinde.

Opgraderingen afspejler en reel populationsfremgang og ikke blot en ændret vurderingsmetode.

Fra én art til et helt landskab

Ouadi Rimé–Ouadi Achim-reservatet blev oprettet i 1969 og dækker ca. 78.000 km² – knap to gange Danmarks areal. Det er Tchads største beskyttede område.

Sabelantilopen har fungeret som indgang til en bredere indsats. Fra 2019–20 blev projektet udvidet med flere sahelo-saharanske arter:

  • Addax (Addax nasomaculatus, eng. addax, da. mendesantilope) – kritisk truet. De første 15 dyr blev sat ud i januar 2020, og der er siden født kalve i naturen.
  • Damagazelle (Nanger dama, eng. dama gazelle, da. damagazelle) – kritisk truet og en af verdens sjældneste hovdyr. Bestanden forstærkes med dyr opdrættet i fangenskab.
  • Nordafrikansk struds (Struthio camelus camelus, eng. North African ostrich).

I 2025 underskrev Tchads regering og Sahara Conservation en 10-årig forvaltningsaftale for reservatet. Aftalen er et offentlig-privat partnerskab, som eksplicit skal forene naturbeskyttelse med de traditionelle erhverv i området, især pastoralisme. Reservatet forvaltes med zonering, og programmet omfatter også sundhedsindsatser og miljøundervisning i lokalsamfundene.

Udfordringer

Sabelantilopen er fortsat truet, og bestanden er ikke selvbærende uden aktiv forvaltning.

  • Klima og ekstrem varme: I 2024 døde et betydeligt antal dyr i varmen sidst i tørtiden. Det viser, hvor sårbar en enkelt, geografisk samlet bestand er over for klimaekstremer.
  • Konkurrence om arealet: Reservatet bruges også af pastoralister og deres husdyr. Sameksistensen kræver løbende dialog og zonering.
  • Øvrige trusler: Sahara Conservation har i Tchad dokumenteret forgiftning af gribbe og handel med dele af dem til traditionel brug – et tegn på, at presset på regionens dyreliv ikke er forsvundet.
  • Finansiering: Reservatets forvaltningsplan afhænger af langsigtet finansiering, som endnu ikke er fuldt på plads.

Hvad kan vi lære af sabelantilopen?

Sabelantilopens historie viser, at genudsætning af store pattedyr kan lykkes – men kun når tre elementer spiller sammen:

  • Ex situ-bevaring: Uden koordineret avl i zoologiske haver og avlscentre havde der ikke været dyr at sætte ud. Den genetiske planlægning af World Herd var afgørende for bestandens levedygtighed.
  • In situ-beskyttelse: Dyrene skal have et sikret levested med forvaltning, overvågning og håndhævelse af jagtlovgivning.
  • Lokal forankring: Naturbevarelse holder kun, hvis den er forenelig med lokalbefolkningens livsgrundlag. I Ouadi Rimé betyder det sameksistens med pastoralister – den samme udfordring, DZS arbejder med i Østafrika, hvor mennesker og store vilde dyr deler landskabet.

Arten forsvandt på grund af overudnyttelse. At den er tilbage, skyldes årtiers langsigtet og internationalt koordineret arbejde. Det er en påmindelse om, at udryddelse i naturen ikke nødvendigvis er endelig – men også om, hvor dyrt og langsommeligt det er at genoprette det tabte.

FOTO kredit: Wild Scimitar-horned Oryx in Ouadi Rimé-Ouadi Achim Faunal Reserve in Chad, in 2022 CC BY-SA 4.0

Kilder

Skrevet af:

Ditte Dahl Lisbjerg
Adfærdsbiolog med passion for vilde dyr og steder. Har arbejdet for FN, NGOer og privat sektor med ophold i Kenya, Uganda og Tanzania. Skriver om elefanter, aber og dyrs bevidsthed – samt korte, skæve nyheder om dyr og natur i verden.

More posts