Den 14. september 2026 fik Grønland sin første nye nationalpark i mere end fem årtier. Med et areal på 22.294 km² inviterer Pilivik Nationalpark til en moderne form for naturforvaltning, hvor lokalbefolkningens traditionelle brug tænkes sammen med biologisk overvågning og naturbeskyttelse.
Det nye beskyttede område strækker sig fra Kangerlussuaq i syd til området omkring Diskobugten i nord. Navnet Pilivik blev fundet via en lokal navne konkurrence og henviser til et sted, hvor man samler forråd til overlevelse – en direkte reference til områdets historiske og fortsatte betydning for lokalsamfundet.
Et levende kulturlandskab under beskyttelse
Hovedformålet med Pilivik er at beskytte områdets særlige arktiske biodiversitet, landskaber og økologiske processer. Men i modsætning til den klassiske reservat-tilgang sker det med udgangspunkt i, at mennesket er en integreret del af økosystemet.
Området har i generationer tjent som fangstområde for vinterforråd af blandt andet rensdyr, moskusokser og fjeldørred. Med den nye model for en nationalpark forbliver jagt, fiskeri og bærplukning tilladt i langt det meste af parken. Kun i særligt sårbare områder og på tidspunkter der er vigtige for arter, indføres målrettede og strengere restriktioner.
Pilivik er blevet til gennem en tæt dialog, hvor lokal erfaring fra fangere og lokalbefolkning er blevet sammentænkt med videnskabelige undersøgelser. Det afspejler en større trend i moderne naturbevarelse: At naturbeskyttelse behøver ikke at være et sort/hvidt valg mellem menneske og natur.
Balancegangen mellem tradition og økologisk bæreevne
Lokal og traditionel viden indeholder meget ofte viden om dyrenes vaner, trækruter og tidspunkter. Lige som sæsonvariationer og havisens dynamik og disses betydning for dyrene er erfaringer der er lagret hos mennesker der har levet i området i generationer. Denne viden kan bruges som et værdifuldt supplement til kvantitative biologiske feltundersøgelser og satellitovervågning.
Dog er traditionel brug ikke per automatik ensbetydende med biologisk bæredygtighed under nutidige forhold. Moderne teknologi såsom motorbåde, snescootere og præcisionsrifler, kombineret med befolkningstilvækst og nye forhold under klimaforandringer, kan ændre trykket på ressourcerne i forhold til tidligere tider.
Lokal og traditionel viden kan derfor ikke stå alene eller erstatte en naturvidenskabelig overvågning. En anden og – håber man – mere bæredygtig type naturforvaltning opnås derimod, når lokal erfaring, systematiske biodiversitetsdata og dialog samt gennemsigtige demokratiske beslutningsprocesser kobles sammen.
Hvor udnyttelsen holdes på et tilpasset niveau, kan brugen af naturressourcer og bevarelse af natur fungere i balance. Pilivik Nationalpark bliver i de kommende år et sted hvor denne balance skal udfolde sig i praksis og man kan håbe på at Pilivik kan blive et godt eksempel på en mere moderne tilgang til naturbevarelse, der sikrer de unikke natur-omåder og de arter der lever der, så også fremtidens generationer kan opleve dem i al deres mægtighed.
Kortet fra pressemedelelse fra Grønlands regering, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=199681537
Kilder og videre læsning:
KNR (Grønlands Radio):
Grønlands nye nationalpark indvies med officielt navn
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre):